Gadeidræt som social inklusion: – det fremstår som et frirum, hvor de kan lave det, de har lyst til

Gadeidrættens største aktør, GAME, har længe efterspurgt at blive en del af udlodningsloven. For fortsat at fremme inklusionen og løfte mennesker i udsathed ind i aktive fællesskaber, skal de eksisterende statslige støttestrukturer kunne rumme alle idrættens nye initiativer, mener organisationen. 

Af: Emil Selmer Hjernø og Clara Ørsted Larsson

“Jeg kan facilitere nogle ting, som andre ikke kan. Som danseskoler ikke kan. Jeg kan give et safe space til nogle dansere, som ikke føler, de hører til i danseskolerne.” 

Ordene stammer fra Mary Sørensen, som er forperson for freestyle-dansefællesskabet Cypher Movement. Et fællesskab, som gennem sit slogan ‘contribution over competition’ (bidrag frem for konkurrence) forsøger at tilgå idrætten på en anderledes måde.

Hver tirsdag afholder de åbne sessioner i A-huset, Aarhus, hvor alle og enhver kan møde op og deltage. Husets vægge prydes af graffiti og plakater, og lampernes rødglødende skær leder tankerne hen på et diskotek. Den dæmpede belysning glemmer man hurtigt, når danserne møder hinanden med kram og energi og fylder rummet. 

“Vi har nogle nedskrevne værdier, som alle skal være bekendt med. Alle skal lære at inkludere folk. Alle skal være indforståede med, at vi hepper på alle. Vi hepper ikke bare på den bedste danser,” fortæller Mary med et stort smil på læben. 

“Samarbejdet med GAME har gjort alt,” siger Mary Sørensen fra Cypher Movement.
Billede fra @cypher_movementdk
Billeder: Clara Ørsted Larsson

En skævhed i idrætten 

Freestyle-dansen er del af det, man populært kalder gadeidrætten. En idrætsform, som blandt andet kan ses som et alternativ til den traditionelle foreningsidræt.  

Danskernes motions- og sportsvaner 2020, en rapport af Idrættens Analyseinstitut (IDAN), viser, at særligt de selvorganiserede gadeidrætsaktiviteter har oplevet en fremgang siden sidste måling i 2016. Undersøgelsen viser, at børn og unge med høj selvvurderet trivsel er mere aktive i foreningsidrætten end børn og unge med lav trivsel, der i stedet søger mod selvorganiserede aktiviteter. 

Maja Pilgaard, chefanalytiker hos IDAN, ser en klar skævhed i idrætsdeltagelsen. Hun beskriver en social slagside i forhold til at indgå i traditionelle idrætsforeninger. 

“I gadeidrætten er der nogle aktører, som har været meget opmærksomme på at skabe nogle uformelle miljøer. Det vil sige, at man har haft mulighed for at deltage uden at skulle melde sig ind i en forening med faste træningstidspunkter,” fortæller Maja Pilgaard. 

Også Lars Domino Østergaard, lektor for Sport Sciences på Aalborg Universitet, kan se, at gadeidrætten kan tiltale nogle af dem, der ikke kan se sig selv i fodbold- eller håndboldklubben. 

“De er trætte af organisering og faste tider. Gadeidrætten fremstår som et frirum, hvor de kan lave det, de har lyst til. Folde sig ud, som de har lyst til, med en mere legende adfærd,” siger han. 

I et studie fra Syddansk Universitet har man i 2023 fundet, at folk med lavere uddannelse og immigranter er mere tilbøjelige til at dyrke gadeidræt end resten af befolkningen. Hvorfor billedet ser sådan ud, har Zakarias Engell, som er en af forskerne bag projektet, svært ved at sige: 

”Man kan jo ikke se, om gadeidrætten er skyld i, at de grupper i højere grad dyrker det, eller om der ligger alle mulige andre kulturelle forhold bagved.”  

Gadeidrætten er en livsstil 

Gadeidrætten i Danmark er i to årtier blevet sammenkædet med dens største aktør, organisationen GAME. Gennem målrettede aktiviteter og tilbud forsøger de at appellere til udsatte børn og unge. Målgrupper, der ellers bliver overset af foreningsidrætsmiljøet.  

Ifølge Rasmus Ziegler Hansen er netop brugen af byens rum og gademiljøet med til at øge tilgængeligheden. Gadeidrætten finder sted på boligblokkens kantsten, og derfra fokuserer aktørerne i høj grad på, at aktiviteterne skal fremme et socialt fællesskab og styrke deltagerne.  

”Det handler ikke kun om selve dét at dyrke sport. Det handler lige så meget om at indgå i et fællesskab, hvor man hænger ud på en anden måde.” 

I Rasmus Ziegler Hansens optik vil værdierne, den viden og det fællesskab, der opstår i gadeidrætten, stå meget stærkere end i foreningsidrætten.
Billeder: Clara Ørsted Larsson

For Daniel Kalstrup Stiller Markussen, kasserer i fællesskabet Cypher Movement, er gadedansen blevet et gennemgribende element i hans livsstil og personlighed. For ham er dansen mere end bare en hobby, endda mere end bare en sport: 

”Som gadedansere dyrker vi dansen som en livsstil. Det er den musik, vi lytter til og den måde, vi klæder os på. Vi tænker hele tiden over det. Man bliver ligesom overtaget af det.” 

Ved at bruge gadens DNA og skabe aktiviteterne der, hvor de sårbare mennesker er, får aktørerne et godt værktøj til at nå udsatte børn og unge. Ifølge idrætsanalytiker Maja Pilgaard bygger hele gadeidrætten på idealet om at skabe et uformelt og åbent rum: 

”Gadeidrætten vokser jo egentlig ud af sådan en anti-kultur, hvor det netop ikke handler om at bruge faciliteterne, men om at bruge gadens og byens rum.” 

Zakarias Engell mener, at det kan det gøre en stor forskel, at gadeidrætsaktørerne målretter deres tilbud specifikt mod mennesker i udsathed. Man skal finde ud af, om der er noget helt særligt, som målgrupperne synes er vigtigt. 

”Så snart man laver en målrettet indsats, så er man et virkelig et langt stykke ad vejen,” siger han. 

Udover de åbne træninger afholder Cypher Movement også events med fokus på dans.

Alle vil have en bid af kagen 

For at sikre, at de kan blive ved med at udvikle initiativer og få fat i udsatte målgrupper, har GAME kæmpet for at få fast økonomisk støtte af staten. Ifølge organisationen tilgodeser de eksisterende økonomiske støttestrukturer primært den klassiske foreningsidræt. Imens står flere af gadeidrættens aktører på sidelinjen.  

”De indsatser, som vi har skabt over de sidste 20 år, kan ende med at falde til jorden på grund af, at der ikke er noget, der kan gribe dem i det Idrætsdanmark, der er nu,” siger Rasmus Ziegler Hansen. 

Når udlodningsloven i løbet af de næste måneder bliver evalueret af kulturministeriet, er der måske mulighed for, at de nye stemmer på idrætsområdet kan blive hørt. 

Forstå udlodningsloven her.

Tidligere kulturminister og partileder for Alternativet, Uffe Elbæk, har længe været fortaler for at inddrage GAME i udlodningsloven. En målsætning, der stammer fra hans egen tid som kulturminister.  

Ifølge Elbæk hersker der på idrætsområdet en konsensus om, at idrætten er god, og derfor skal den have penge. Alligevel bliver det sjældent diskuteret, hvordan midlerne bliver fordelt. Det gør, at de, der i forvejen får penge, også får dem næste gang. 

”Det er det eneste område, jeg kender, hvor der er en så ukritisk debat,” siger han. 

Han anerkender, at situationen for gadeidrætten i dag er en anden, end da han var kulturminister, men at der stadig hersker en stilstand på området. Derfor spiller de store og gamle idrætsorganisationer en dominerende rolle, når det handler om at få pengene. 

Helle Bonnesen, MF’er og kulturordfører for det Konservative Folkeparti, er enig i, at en del af sådanne udlodninger ofte er historisk betingede. Når først fordelingen er blevet fastlagt, er den svær at gøre noget ved. 

”Som regel skal der være et parti, der ønsker at bære det til bordet,” siger hun. 

Der er kamp om pladserne, og det er ifølge Helle Bonnesen en af arbejdsbetingelserne:  

”Der er jo et hav af ansøgere, og der er et hav af formål. Og der er aldrig penge nok.” 

Rasmus Ziegler Hansen mener ikke, at udlodningsloven følger den udvikling, som der har været på idrætsområdet. Og derfor er den ikke længere tidssvarende. 

”Den er for fastlåst i forhold til, at man alene kigger på én måde at anskue idrætten på,” siger han. 

Fokus på de gode idéer  

Rasmus Ziegler Hansen anerkender, at hovedorganisationerne også gør en indsats for den selvorganiserede idræt, men han mener ikke, at det virker tilstrækkeligt. 

”Foreningsdanmark kan rigtig mange ting, men de har svært ved at få fat i nogle af de andre målgrupper,” siger han. 

Uffe Elbæk ser også gadeidrætten som unik i sin evne til at skabe grobund for, at særligt børn og unge, der ikke finder vej ind i idrætten, bliver en del af et idrætsfællesskab. 

”Jeg mener, at dem, der bliver tiltrukket af gadeidrætten, aldrig nogensinde vil blive tiltrukket af en mere sådan traditionel idrætsforening,” siger han. 

Gadeidrætten er bl.a. kendetegnet ved, at det er de unge selv, der driver gadeidrætsaktiviteterne. Derfor er deres tilgang til aktiviteterne unik, mener Maja Pilgaard.  

“Det er som om, at ophavet har været mere ungt og har haft mulighed for at starte forfra og rumme alle på nogle lidt andre vilkår,” siger hun. 

Den nytænkende tilgang ses i gadeidrætsorganisationens fokus på at hjælpe unge med at udføre gode idéer på andre vilkår. 

Ifølge Rasmus Ziegler Hansen er resten af puljesystemet på idrætsområdet baseret på, at man skal være en folkeoplysende forening med et CVR-nummer. Hos GAME skal man blot vise et engagement. 

”Her sagde vi; hvis du har en fed idé, så send en ansøgning ind, og så kan du få støtte til det,” siger Rasmus Ziegler Hansen.  

Gadeidrætten har et rigt kulturophav med fokus på kunst, musik og dans.
Billede: Clara Ørsted Larsson

Og denne tilgang vinder ind hos gadeidrætsinitiativtagerne. Da Mary Sørensen i sin tid søgte midler hos GAME, var Cypher Movement endnu ikke en forening. Hun beskriver, at processen var nem, og at hun blev mødt med stor forståelse. 

”Vi oplevede dér, at ‘okay, der er faktisk folk, der tror på vores aktiviteter og det, vi laver’,” fortæller hun om puljesøgningen. 

Siden GAME specifikt støtter gadeidrætten, oplevede Mary Sørensen, at det var nemt at forklare dem, hvad hendes idé og formål var. Cypher Movement ville faktisk ikke eksistere uden dem, mener hun, da idéen næppe ville have fået støtte andet sted fra. 

”Det er virkelig svært at overtale nogen til et støtteprojekt, som de ikke forstår,” siger hun og ryster let på hovedet. 

Puljemidlerne løber ud

Men projekter som Marys har ikke kunnet søge puljemidler den seneste tid, fordi GAME ikke har haft økonomien til puljerne. 

Det er derfor blevet sværere at starte nye projekter. Og også at opretholde dem, der allerede skaber glæde. 

“Vi er gået lidt i stå, fordi vi ikke kan søge de her fonde andre steder,” siger Mary Sørensen. 

GAME ønsker at modtage fast statslig støtte, så lokale ildsjæle også i fremtiden har mulighed for at skabe inkluderende fællesskaber for dem, der har brug for et alternativ til foreningsidrætten. 

Om løsningen for GAME så er, at de bliver del af udlodningsmidlerne, at udlodningsloven gentænkes eller noget helt tredje, vil blandt andet afhænge af Kulturministeriets evaluering i den kommende tid. Området har ikke været belyst længe, og idrætsorganisationer som GAME brænder for, at det snart kommer på den politiske dagsorden.